Se fuglekonger gennem tiden

Fuglekonge

Årets absolutte højdepunkt er fugleskydningen, som hvert år afholdes den anden søndag i juni måned. Ved fugleskydningen skydes der mod en træfugl, som monte­res på en høj mast. Fuglen har form som en ørn med udbredte vinger og er beslået med 11 plader af metal, som skal nedskydes i en bestemt rækkefølge. Den, som nedskyder en metalplade, modtager præmie, men alle dage har ned­skyd­ningen af brystpladen afgjort fuglekongeværdigheden. Siden 1885 har årets fuglekonge haft ret til at sætte et skjold op i pavillonen. De mange kunst­færdige fuglekongeskjolde, som siden er opsat, er et stykke lokalhistorie uden lige. I kunstnerisk udtryk er skjoldene vidt forskellige, men alle viser de med et symbol, hvad kongen er af fag og uddannelse. Tidligere fuglekonger kan ikke skyde om kongeværdigheden. Selskabet skal altså hvert år have en ny konge.